Sådan træner du sammen med dine børn

Det er skønt for både krop og sind at få trænet kroppen godt igennem. Men selvom lysten til at træne er der, og selvom du er motiveret til at få lavet noget styrketræning og få pulsen op, kan det nogen gange være svært at finde tiden til at træne i en hverdag som småbørnsfamilie, hvor der måske skal jongleres rundt med både fuldtidsarbejde, husarbejde, aflevering og afhentning af børn.

Hårdt og sjovt for både store og små

Efter en lang dag væk fra ungerne har du måske ikke lyst til at skulle ned i træningscentret – for det tager jo endnu mere tid væk fra de dyrebare små.

Men heldigvis kan du sagtens træne, samtidig med at du er sammen med dine børn. Det kræver bare, at du tænker lidt kreativt og finder på aktiviteter, som er fysisk krævende og underholdende for både store og små.

Nedenfor har vi samlet nogle af vores forslag til, hvordan børn og voksne kan træne sammen – og hvordan træningstid dermed bliver til kvalitetstid. Som en ekstra bonus kan det også være rigtig sundt for dine børn at blive inddraget i træningen, da det kan hjælpe dem til også at få et sundt forhold til motion og bevægelse, når de selv bliver voksne.

Tag på cykeltur sammen

Hvis dine børn er gamle nok til at køre på cykel eller løbehjul, kan I tage ud på tur sammen. Afhængig af hvor hurtigt dine børn bevæger sig på cyklen eller løbehjulet, kan du enten jogge ved siden af dem eller selv cykle ved siden af på din egen cykel.

Hvis dine bør ikke er gamle nok til at køre selv, kan du enten cykle med dem på bagsædet eller have dem med i en babyjogger.

Leg fangeleg

Fangeleg er en fantastisk form for intervaltræning. Denne leg er dog sjovest, hvis I er flere personer sammen – så inviter gerne naboerne og deres unger op af sofaen og med ud og spæne rundt. 

Brug legepladsen som en træningsstation

Legepladsen er faktisk et rigtig fint sted at lave styrketræning. Du og dine unger kan lave pull ups fra klatrestativets stænger, balancere på bomme og stænger og lave armbøjninger på bænken. 

Hvis du gerne vil have flere tips og trick til, hvordan du får pulsen op og kroppen styrket, så kan du gå ind på Kondition.dk. Her har vi samlet en masse artikler og indlæg, som du kan dykke ned i helt gratis.

Indlæg oprettet 10

En tanke om “Sådan træner du sammen med dine børn

  1. Konge artikel Fitnessexperten.dk
    Jeg har faktisk selv skrevet omkring dette på min egen blog Venlig hilsen. Theodor F.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen